Trekking med massaierne som vaerter

Efter nogle stressende dage i turistfaelden, Arusha, gik turen videre mod Great Rift Valley - Massailand. de kommende par dage skulle vi bo hos den ene af vores to guider, Morani, paa hans yderst mondaene adresse i Monduli village (sattelit-tv og et "rigtigt" hus, er ikke almindeligt for en Massai)

Om loerdagen tog vi en lille opvarmningstur forud for de naeste dages trek - bestigning af Monduli Mountain. Med sine 2800 meter hoejde og med en rute der gik ca. 900 hoejdemeter op, skulle dette umiddelbart vaere en smal sag. efter at have faaet en solid gang proteinrig morgenmad, gik turen derfor op ad bjergskraaningen, med den fedladede guide Jackson i spidsen. Hans lidt for lave tempo var med til at pisse alphahannerne i gruppen (laes her: Michael, Bjarke og til dels Mads) lidt af, saa det uundgaaelige skete, og pumbaen blev passeret, saaledes han maatte dumpe ned i gruppen - I hvert fald for et stykke tid.
Som turen op af bjerget for alvor begyndte, blev alphahannernes tempo saenket en smule, mens Jackson fortsatte ufortroedent videre som et tysk kraftvaerk, i samme tempo som foer. Dette skulle vi dog hurtigt blive glade for, eftersom der ikke gik laenge foer det (stort set) var ude med os. Jacksons oerneblik spottede en faelde som var sat op lige praecis paa det sted som vores rute foerte os over. Den var sat op paa ulovlig vis, og var beregnet til primaert at spidde smaa Dik Dik hjorte. Dens fjedrende kraft var dog mere end rigeligt til selv at kunne have spiddet en fuldfed tysker, paa vej hjem fra oktober-fest. En hurtig afmontering senere, gik turen videre op af bjerget, og det varede ikke laenge foer man kunne begynde at ane spidsen. Paa vejen stoedte vi bl.a. ind i efterladenskaberne fra de elefanter, der i tide og utide huserer paa bjerget. utroligt at saadanne kollosale monstroese skabninger kan leve i fuldt vigoer paa et sted som dette, der naermest er ufremkommeligt for mennesker.
Foer forloesningens oejeblik var naaet, maatte vi dog passere et stykke, der havde faaet selv kyllingen fra Toelloese, til at vende broedflov om. Det varede dog heler ikke laenge foer bjerget kraevede sit foerste offer - et sammenbrud hos den ene af pigerne, der ellers begge havde klaret stigningen i stiv arm (eller ben). Det varede dog alligevel ikke laenge foer vi kunne proklamere os som vindere af bjkerget. En fantastisk langstrakt udsigt over omraadet moedte os, og dette syn var hele turen vaerd.

Dagen efter skulle turen ud mod selve Great Rift Valley begynde. Efter en formiddag der blev spenderet paa det lokale marked og med pakning af grejet, satte gruppen afsted ud over de evige graesmarker, der paa dette tidspunkt af aaret desvaerre ikke saa blot det mindste groenne ud. Denne dag maatte dog gennemfoeres uden Michael, eftersom han var blevet vejet og fundet for let - sygdommen havde faaetr sit tag over ham. Paa trods af det uundvaerlige fravaer (Bob-bob), skulle det dog alligevel blive et fedt trek. landskabet boed paa en saadan diversitet at ens sanseapperat naermest blev overstimuleret. Det toerre landskab beklaedt med akacietraeer og bomaer (massaiernes traditionelle cirkelgrupperinger af deres hytter), dannede rammen for de naeste tre timer, inden vi naaede frem til dagens endemaal - vores campsite, der laa lige paa kanten af Great Rift Valley, med en fantastisk udsoegt udsigt ud over dalen.
Den smukke udsigt, blev om aftenen fejret med oel- og koedfest. Her grillede vi over baalet denged, som et par massaier tidligere paa aftenen havde slagtet og draebt for oejnene af os, paa traditionel Massai-vis. Geden led kvaelningsdoeden! et baade barskt syn, men ogsa en metode der giver en fantastisk indsigt i massaiernes maade at leve paa. kvaelningen fremprovokerer at al bloden samles nede i maven, saaledes intet fra geden gaar til spilde. Senere da koedet var blevet spist fik vi vitterligt syn for sagerne eftersom massaierne brugte rub og stub (herunder indvolde, hoved, sind, you name it), i diverse gryderetter, suppe, medicin, m.m.

Dagen efter stod vi op til en fantastisk smuk solopgang over saavel Mount Meru og Kilimanjaro, der begge stod tydeligt i horisonten og poserede fra deres bedste side, denne mandag morgen. dagens trek blev begyndt tildligt om morgenen, baade for at foroege chancen for at se dyr, samt for ikke at skulle trekke for meget i den bagende eftermiddagssol. Turen gik ned i selve dalen, hvorfra vi vandrede op igennem dalen i retning af Ngorongoro-krateret. Paa den ca. 7 timer lange tur stoedte vi ind i alskens skabninger. Alt lige fra smukt udsmykkedde massaier, over bavianer, zebraer, samt ikke mindst giraffer, aabenbarede sig for vores oejne. Vi fik hurtigt oejnene op for, at der er en verden til forskel rent oplevelsesmaessigt fra at sidde bag ruden i en safaribil og se paa de dyr man forventeligt kommer forbi, til at gaa rundt ude i den oede natur, for pludselig naermest at blive rendt ned af meterhoeje giraffer - en oplevelse der boer og skal proeves.
Som timerne skred frem begyndte vi at naerme os dagens endemaal, i hvert fald i foelge vores guide Jackson. det skal her siges at massaiers tidsfornemmelse ikke er noget man skal laegge saerligt meget vaegt paa, eftersom anslaaede 10 min for dem kan vaerre det samme som 2 timer reelt. Den store viser skred hastigt over 12, og eftermiddagssolen tog til i styrke, og varmede hurtigt dalen op. Det foeltes som at befinde sig i en gigantisk stegepande, hvor kanterne af panden naermest syntes uopnaalelige. vores medbragte vand blev varmet op til en temperatur, der kunne faa selv vaeden fra lunkne slotsoel paa Jelling Festival til at synes kold og mild paa vej ned gennem ganen. Endelig naaede vi frem til selve trekkets endemaal, en oede grusvej, hvorfra en Land Rover skulle foerre os videre ud paa eventyr..