Tour de Lengai

Landroveren som stod klar paa grusvejen foran os lignede en bil som havde faaet mange taesk igennem sin barndom. En brugt, men dog solid bil, troede vi. Og det gik da ogsaa godt det foerste kvarter. Et daek punkterede, hvilket bilen for saa vidt ikke kunne goere for, men andre skavanker vidste sig hurtig, og dette var med til at paavirke stemningen i bilen. Koereturen som var estimeret til 1 times intens koersel, blev med et forvandlet til 3 timers koersel i et taerraen, som ville var en tanks vaerdig. Turen set fra ladet af en bil var ellers utrolig smuk og dyrene poserede til stor glaede for kamerarene. Paa troeds af dette faldt korerturen ikke i god jord hos alle gruppens deltagere og der gik naermest panik blandt nogle af disse. Men der var jo ikke saa meget at goere, vi maatte videre. Endelig naeede vi frem til den lokale skole hvor vi skulle overnatte, og efter et tiltraengt maaltid og en stribe paa hinanden foelgende ool blev stemningen langsomt bedre.
Natten gik sin gang, og naeste morgen stod vi klar til endnu en dag, som skulle bringe os taettere paa det maal som vi hele tiden havde sigtet efter: Oldonai Lengai, En kegleformet vulkan med en utrolig stigning og en stor aktivitet gennem de forgaaene aar. Denne masaiernes Hellige Bjerg skulle bestiges, den naeste nat, af de seks bjerggeder: Alex, Jackson, Mads, Palle, Bjarke og Michael. Spaendende!!
Dagen startede med noget af en drama, som opstod idet Michael skulle paa toilet. Toilleterne som var tilknyttet skolen laa hinsides placeret, hvilket skulle faa en meget stor betydning for det handlingsforloeb vi nu vil beskrive: Efter et vellykket toiletbesoeg, som ellers havde en kraevende profil, besluttede Michael sig underlig nok for at ville ud af toilettet. Men dette var nemmere taenkt end gjort. En flok lokale boern havde laast doeren, og idet vinden denne dag ikke var til noedraab fra et hinsides toilet, maatte Michael paa bedste Bruce Lee vis placere en raekke stoed i nyren paa den ellers fine doer. Efter en halv snes slag havde doeren kun rykket sig en smule, og der maatte derfor taenkes i andre baner. At lave roegsinaler udaf det medbragte toiletpapir ville vaere en sikker redning hvis man havde en lighter til stede. Men dette var ikke tilfaedet og Michael maatte i stedet raabe af sine lungers fulde kraft for ikke at raadne op paa dette ellers fine toilet. Doeren modtog endnu et par slag, og endlig maatte den give sig/kaste haandklaedet i ringen, da vores kok kom til noedsaetning. Mads havde undret sig over hvor Michael blev af, men idet Bjarke kunne bekraefte at et toiletbesoeg kunne vaere et laengerevarende fortagende naar man hedder Michael Rand, tog han det med ro.
Landroveren blev pakket og over stok og sten gik det da i et par kilometer, hvorefter vi saa os selv strandet paa den Afrikanske Savanne. Bilen var Umiddelbart ikke til at lave, og Jackson valgte at begive sig i retning mod en by som han mente laa en times gang forude. Alt imens blev tiden fordrevet med ultimate og pludselig ville bilen koerer igen. Den ellers umiddelbart heltemodige Jakson havde gaaet i tre kvater og var kun naaet omkring 1/7 af vejen ud til byen. Naa men bilen koerte igen og efter en times koresel naaede vi civilisation. Skaebnen ville at en fulg her skulle skide Bjarke paa laaret og vi vidste i dette oejeblik at vores uheld var vendt. Efter en kort tids koersel kunne vi nu se Lengai og stemningen var hoej hos drengene. Pigerne var derimod mild sagt ikke positive og diskusionen om hvorvidt vi skulle fortsaette blev foretaget i et meget hoejt toneleje. Da bilen stoppede trejde gang denne dag paa grund af tekniske problemer maatte vi indse en ellers skraemmende sandhed. Det var ikke forsvarligt at koerer videre og vores droemme om Lengai braste i ruiner. Det var moej traels, men i tanken om at vi havde gjort hvad vi kunne og virkelig kaempet for denne droem, maatte vi acceptere at en gammel landrover ikke er tilstraekkelig i Afrikas barske natur. Efter mange timers koersel endte vi i Arusha, hvor vi kunne slappe af efter en haard og umattende uge. Det skal til slut siges at vi i landroveren denne dag baade koerte om kap med giraffer og strudse, og noget sjovere syn end en giraf der loeber af fulde kraeft er svaert at taenke sig til :)