Ekspedition til Mangrovens Hjerte

Solen var knap staaet op over den tanzinianske himmel da undervisningen i kulturforstaaelse blev igangsat. Temperaturen havde paa dette tilpunkt allerede oversteget den maksimale temperatur man kan forvente i loebet af en dansk sommer. Dagen forinden havde vi igen fejret Bjakes foedselsdag med et lille indtag af Kilemanjaro, en velsmagende pilsner. Alt var fryd og gammen, paa naer af lidt maveproblemer.
Ved middagstid var alle mand friske igen, og turen gik nu til Tangas bugt. Her moedtes vi med en tysk kvinde, som igennem 30 aar havde boet og arbejdet i Tanzania. Sibulle(kvinden) skulle guide os ud i mangroven, hvor vi derefter skulle lade os flyde med tidevandet gennem de faa kanaler som var tilstede imellem de herskene mangrove traeer.
Gaaturen til mangroven var ubeskrivelig smuk og de mange nye sanseindtryk og Sibulles formidling af sin viden gjorde at man paa dette tidspunkt kunne abstrahere fra solens termiske bombedemant. Efter 3 kilometer naaede vi vores maal ude midt i mangroven. Vi stod over for fantastiske naturkraefter da vi saa tidevandets kraefter drive en staerk strom i en af de kanaler som laa i hjertet af mangroven. Vi kastede os usikre ud i kanalen for at opdage hvilke kraefter tidevandet har. Hvis man var i stand til at flyde ville man kunne ligge paa ryggen under naesten hele turen i vandet, som var 4 kilometer lang og varede 1 time. Grundet den store muskelmasse, som var at finde hos os begge var dette dog en fornoegelse vi maate overlade til pigerne(Fedt vejer forholdvis mindre en muskler, og giver derfor bedre opdrift :p). Isoleret fra omverdenen, af mangroven, lod vi os drive med stroemmen. Denne foerte os til et landskab vi aldrig foer havde stiftet bekendtskab med, hverken i virkeligheden eller paa film. Tidevandet, dyrelivet og mangroverne dannede i faellesskab et fantastisk smukt og ioerigt uberoert miljoe.
Da vi igen havde fast land under foedderne begyndte vi at kunne maerke solens effekt paa vores kroppe og dette i samspil med 2 timer uden drikkevand, gjorde at vi langtsom blev mere og mere kogte. Viljen var dog stadig i behold og dette beloennede sig da ogsaa, for da vi efter en MEGET lang gaatur naaede Sibulles hus blev der fundet iskolde oel frem samt isvand som hurtigt blev sat til livs.
Aftenmaden stod paa fisk samt ris og paa trods af at Sibulle virkelig gav os alle baghjul hvad angik indtaget af oel havde dette alt i alt vaeret en fantastisk dag. Hun var en rigtig tysker!